Tjen penge med Adsense med interlinking

Når en god blog får nogle måneder/år på bagen så kommer der efterhånden også rigtigt mange indlæg. Så mange, at du med tiden måske glemmer dine virkelige gode indlæg.

Forbered din blog med interlinking ved opstart af bloggen.
Når du har lavet de første 10-15 indlæg på din blog er det på tide at tage et kritisk blik på dem. Find de bedste 2-5 indlæg sammen som du vurderer har den største nytteværdi for dine læsere.
 Du skal overveje hvilke af dine indlæg, der er bedst gennemarbejdede og som det er værd at linke til i nye indlæg. Ved at inddrage gamle relevante link i nye indlæg vil du opleve en øget trafik til disse gamle og gode indlæg med en høj nytteværdi som din læser måske ellers ikke ville have fundet på din blog.

Vedholdende interlinking giver konstant øget trafik til din blog
Hvis du regelmæssigt kigger dine indlæg kritisk igennem og skriver nye indlæg med relevante link til de gamle indlæg så vil du opleve, at dine læsere bliver længere på din blog - vel og mærke - KUN hvis du har taget dig ordentlig tid til at finde de bedste indlæg med den højeste indholdsmæssige værdi.

Den langsommelige metode i forhold til interlinking
Hvis din blog har nogle år på bagen og du måske har fået omkring 1000 indlæg, hvilket ikke er utænkeligt, hvis det er en velholdt blog, så kan du med fordel kigge dine indlæg igennem og lave interlinking efter samme måde som ovenfor beskrevet. Det vil tage længere tid, men vil være en langsigtet og god investering for din blog, da det vil fastholde læseren i længere tid på den positive måde. Hvis din læser er tilfreds med dit indhold kan du med stor sandsynlighed opleve, at flere vil vælge at linke til din blog i andre indlæg eller på relevante fora og dermed være med til at skabe øget trafik til din side - og bedre plads i søgemaskinerne.

Lad os antage, at man over tid har fået skrevet noget der ligner små 1.000 indlæg over en 3 års periode. Ikke alle indlæg vil være af lige høj kvalitet og jeg vil absolut anbefale, at du kun bruger tid på de gode og gennemarbejdede indlæg, da det ikke er tiden værd at linke til dårlige indlæg som dine besøgende ikke vil have den store nytteværdi af at læse.
Grunden til at jeg kalder det “den langsomme metode” er, at du ved at gennemgå dine gamle indlæg finder frem til de bedste af dem og begynder at skrive nye indlæg om det samme emne som de gamle. I de nye indlæg linker du så til det gamle indlæg med anchor tekster der passer til emnet for det gamle indlæg.
Det nye indlæg kan forfattes ved at skrive mere uddybende omkring emnet, skrive omkring eventuelle nye ting der er sket indefor det pågældende område eller på anden måde give eventuelle nye læsere af bloggen “value”.
Metoden tager tid, men giver et rigtig godt udbytte for både dine læsere og dig selv
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...